Stalddørspakke – på vej

Stengården 04.06.2014 168

Stalddørspakke – på vej
Det bliver nemmere at sælge direkte fra produktionen. Det mener miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, som nu er på vej med en såkaldt stalddørspakke, der skal give producenterne bedre muligheder for at afsætte varer til lokalområdet.

Stalddørspakken er netop sendt i høring , og de ændrede regler forventes at træde i kraft til sommer. Den kommende stalddørspakke indeholder forslag til mange lempelser for småbrug, der gerne vil sælge små mængder af kød og æg til forbrugerne:
• En landmand, der sælger under 500 kyllinger om året, må selv slagte og udtage indvolde, men skal dog oprette ordentlige faciliteter til det (svarende til en slagterbutik).
• De slagtede kyllinger må nu sælges hele eller udskårne fra gården, i detailhandlen, i madboder og til restauranter. Det samme gælder andet fjerkræ som ænder og gæs, samt kaniner.
• Hobbylandmænd må sælge op til 100.000 æg om året, og de må nu sælge til butikker, restauranter og i madboder.
• Pågrund af EU-regler må man kun sælge i nærområdet – det vil sige inden for en radius af 50 km.
• For jægere sker der en indskrænkning: De måtte før sælge vildt til butikker i hele landet, men nu skal de holde sig til nærområdet.
• Muslingefiskere må sælge 4.000 kg muslinger over rælingen.
• Der er pr. 27. januar 2016 registreret 861 primærproducenter med stalddørssalg, dvs. salg direkte til endelige forbrugere. Dette omfatter salg af fjerkræ eller kaniner, vildt, æg, mælk, fisk og honning.

Kilder:
https://hoeringsportalen.dk
Food Supply DK
http://politiken.dk/mad/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *