Terroir & mangfoldighed

Dansk landbrug og fødevareproduktion leverer industrialiserede standardprodukter. Den positive side af dette er, at vi har fået billige og sikre fødevarer. Bagsiden er, at fokus har været på at øge udbytter uden megen skelen til smag. Desuden bliver vores produktionssystemer kopiret og primærproducenterne har en mindre og mindre indtjening pr. enhed. Samtidig er fødevareforsyning baseret på få afgrøder og få husdyrracer, få forarbejdningsvirksomheder og få retail kæder – en effektiv ”main streaming” og globalisering af fødevarernes ”supply chain” på godt og ondt.

Forbrugsmæssigt ser vi i disse år en modreaktion. Købekraftige forbrugere søger mod økologi, bæredygtighed og lokalt producerede fødevarer. De stiller større krav til fødevarer – fødevare skal være friske, man vil vide hvor maden kommer fra, ressourceforbruget, hvordan fødevaren er produceret, ernæring, tilsætningsstoffer, pesticidrester og sundhed. Fødevarer bruges i stigende grad til at definere sig selv som person – en social markør – du er det du forbruger. Vi ser derfor et stigende ønske om alternativer til mainstream fødevarer.

Blandt flere har COOP omfavnet trenden og har lanceret en kampagne for at få lokale produkter i COOP butikker. Et af problemerne ved denne lokale satsning er, at den lokale differentiering er minimal i Danmark – de lokale grøntsager er Hollandske sorter.

Terroir har indbygget bæredygtighed. EU taler om ”short supply chain”. Nordmændene bruger begrebet ”Kortreist mat” – minimal transport, produceret, forarbejdet, pakket og solgt i lokal området. Svenskerne har ”närproduceret” og ”Bondens egen Marknads” – lokale produkter og madhåndværk solgt af producenten i nærområdet.