Fru Møllers Mølleri

fru_moeller_boller

Fru Møllers Mølleri  på Bjeragergaard uden for Odder er et konventionelt landbrug, som lægger vægt på at formidle den kvalitet, dansk landbrug kan levere, og som efter Fru Møllers mening alt for ofte bliver ødelagt i den videre forarbejdning.

På gården, som drives af Bodil og Kim Møller, dyrker Fru Møller mange forskellige kornsorter – heriblandt svedjerug, midsommerrug, spelt og ølandshvede – og producerer frilandsgrise.

Kødet fra grisene bliver forarbejdet på det nærliggende Bjerre Kød og sælges i gårdbutikken sammen med mel, kerner, brød og kager af gårdens eget mel, syltetøj, pickles og chutney mm. af bær og frugter fra oplandet samt kaffe fra kafferisteriet Chulumendra, som har lejet sig ind på gården.

På gården driver Madhimlen restaurant, som serverer mad, tilberedt af gårdens egne råvarer – dertil kan man bl.a. drikke Fru Møllers egen øl, som er brygget af Klosterbryggeriet og tilsat hyldeblomst fra Bjeragergaard.

Fru Møllers Mølleri
Bjeragervej 35
8300 Odder

Tlf.: 2178 2760
Web: www.frumollersmolleri.dk/
Facebook: www.facebook.com/frumollersmolleri
Email: info@frumollersmolleri.dk